i2r teamet favner bredt, og det er netop meningen
Virksomhedens ca. 20 medarbejdere elsker at arbejde med komplicerede problemstillinger, hvor teknik, mennesker og tidsplaner indgår.
“Vores medarbejdere er i2r’s allervigtigste aktiv, og vi værner meget om dem“, understreger Ib Laugesen, direktør og ejer af i2r.
Det siger i2r medarbejderne
På en af vore teambuildingture for alle medarbejdere og ledelsen, beskrev medarbejderne oplevelsen af at være ansat hos i2r således:
Vores oplevelse af hverdagen:
- Vi brænder for projektet, er engagerede og glade og har god kemi
- God evne til at kommunikere og arbejde sig ind i den nye kultur
- God evne til at involvere andre
- Kærlighed til opgaven – faglig stolthed
- Stor styrke at der er fleksibilitet med hensyn til hvilke medarbejdere, der tilknyttes bestemte projekter. Det sikrer bedste mand til opgaven
- Cheferne er med i marken og har fingeren på pulsen
- Vi bliver på den bane, hvor vi er gode
Vores forhold til kunderne:
- Vi ser tingene fra kundens synsvinkel
- Vi drager omsorg for kunden – og har forståelse for interessenterne
- Vi sørger for, at kunderne får det, de har brug for
- Vi indordner os med ansvarlighed og engagement
- Kunderne har tillid til, at vi løser hele opgaven
Vi lægger stor vægt på de faglige metoder:
- Vi har et fælles metodegrundlag
- Vi bekender os til standarder som S88, SB95 og GAMP, men vi ved også, hvornår man skal være pragmatisk i brugen af dem
- Vi er i stand til at definere strategien og kan hjælpe med implementeringen
- Vi sikrer “best practice” gennem seniorfølgegrupper, der følger medarbejdernes arbejde
Hos i2r er du kollega i et projektteam hjemme eller hos en kunde i en periode
i2r har ikke værksted med maskiner – det klare vores samarbejdspartnere, vi har ikke lastbiler eller andet isenkram. Vores kerneprodukt er vores medarbejdere. Derfor investerer vi også i dem.
Hos os får du mulighed for at demonstrere dine evner som ingeniør og konsulent, og altid i gode rammer. Du kommer til at veksle mellem projektopgaver på kontoret og som konsulent hos nogle af landets største farmaceutiske virksomheder, og i den rolle har du samtidig vores kontor i Søborg og kolleger at lave god sparring med.
Du kommer til at arbejde med såvel korte som længere projekter, der kan vare alt mellem to måneder og to år, og vi forsøger i samarbejde med dig at finde frem til de arbejdsopgaver, der passer dig bedst. For din succes er også vores succes!
Du er nemlig ikke bare et nummer i systemet, der fakturerer timer – du er vores vigtigste ressource. Derfor investerer vi også tid og penge i at sikre os, at du får de rigtige kurser og de rette udfordringer i hverdagen. Vi samler alle medarbejdere hver fjerde uge, og vi holder årsfest og julefrokost, deltager i sportskonkurrencer og tager på fagtekniske ture.
Til gengæld forventer vi, at du trives med deadlines, at du arbejder projektorienteret og er udadvendt. Som medarbejder hos i2r får du en stor kontaktflade med mange grænseflader, så du skal være opsøgende og omgængelig i dit daglige arbejde hos kunderne og hjemme. Foretrækker du kun at nørde med dine egne én-mands projekter, er det nok ikke hos os, du skal arbejde hos.
Søg job hos os
Løbende forbedringer giver TOP præstationer
Vi havde besøg af Eskild Ebbesen, en af gutterne fra ”Guld 4’eren”
Vi søger hele tiden at optimere og justere vores virksomhed og den måde, hvorpå vi arbejder.
Derfor inviterede vi Eskild Ebbesen til vores årsmøde for at få inspiration fra en af de alledygtigste og mest vindende sportsfolk i Danmark.
Eskild Ebbesen fortalte en fantastisk historie om ”Guld 4’eren” og fremhævede nedenstående fire punkter som ekstra vigtige:
- Bedst når det gælder
- Feedback (vigtigheden af positiv og negativ feedback)
- Samarbejde
- Fælles målsætning